Vi er et team af selvstændige manuvisionbehandlere, der har udviklet denne behandlingsform, så den er særlig velegnet til at opretholde sundheden i virksomheden.

Behandlingen er med til at forebygge smerter og spændinger i ryg, skuldre og nakke, som ofte er nogle af de steder mange kontoransatte oplever problemer. Endvidere er den med til at reducere stress.

Stress er i disse år et voksende problem, og her kan manuvisionbehandlinger gøre en afgørende forskel og have en målbar effekt på sygefravær.

Mere end massage

Nogle vil have brug for en stressreducerende behandling, som er meget blid og afslappende. Andre vil have brug for en behandling, som har sit fokus på at løsne op i spændinger i kroppen. Vi lytter til den enkelte medarbejder for at give den rigtige behandling, hvad enten det drejer sig om en øm nakke, en lidt for travl periode eller en følelsesmæssig oplevelse, det har sat sig på tværs.

Fordi enhver behandling er individuelt tilpasset, vil virksomhedens medarbejdere opleve fornyet energi og øget motivation.

En manuvision massageordning kan stå alene eller være et rigtig godt supplement til en eksisterende ordning.

En sådan massageordning er også en god måde at profilere sin virksomhed i forbindelse med at tiltrække kompetente medarbejdere.

KROPPEN ER UDGANGSPUNKTET
Det er kroppen, som først gør opmærksom på at noget er galt. Vores handlinger – eller mangel på handlinger – sætter sig som spændinger, blokeringer og smerter i kroppen.

I en Manuvision-behandling bliver ikke kun din krop, men også dine følelser involveret og aktiveret. Vi rører, bevæger, pulserer, laver dybe tryk.

Efter en Manuvision-behandling fortæller folk gerne at de mærker livet vende tilbage. Følelserne flyder mere frit igennem kroppen. De oplever at de bliver bedre til at relatere, både til dig selv og andre. De kan bedre tage imod og sige fra. Ofte er det vores mangel på ægte relationer som gør os syge – og genkomsten af dem, som gør os raske. Når spændinger løsnes, både fysisk og psykisk, sker der noget med den måde vi møder andre på. Manuvision-behandling handler altså om langt mere end at løsne muskelspændinger. Det handler i virkeligheden om at få kontakt med sit uopfyldte potentiale.